Top
Menu Luk

Tre situationer hvor du bør leje en maskine


Med mindre du dagligt arbejder med store maskiner, er det ikke sikkert, at det kan betale sig at have en stående i garagen. I stedet er der mange, der vælger at leje maskiner til lige præcis deres formål. Her er tre situationer, hvor du bør overveje at leje en maskine.

Når du skal have brudt belægninger op

Uanset om det er beton, asfalt eller noget tredje, skal der hestekræfter til. Du skal ikke stille dig ud med en forhammer og svinge armen selv, det vil du kun få ømme arme og grin fra dine tilskuere af. Fat du din telefon eller computer og find den nærmeste maskinudlejning. Her kan du helt sikkert finde lige præcis det, du skal bruge. Det kan være en brydehammer til at arbejde i et betonfundament, eller en skæremaskine, der kan skære i både asfalt og beton.

Det er også muligt, at du ikke gider at stå med de håndholdte maskiner selv. Det er muligt at leje en gravemaskine, hvor du blandt andet kan sætte en hydraulisk hammer på. Derefter kan du fjerne det ophuggede ved at påsætte en skovl eller en grab. Det anbefales at bruge en større maskine som en gravemaskine, hvis du skal arbejde i et stort område, hvor der er meget, der skal flyttes. Det kan forkorte arbejdstiden betydeligt, for ikke at tale om at skåne din og dine medarbejderes ryg og arme.

Når du skal have flyttet materialer

Med mindre det kan klares med en trillebør, bør du overveje en større maskine, når du skal have flyttet dine ting. Har du gravet en stor mængde jord, beton eller andet materiale op, kan det være nødvendigt med en større maskine. Din lokale maskinudlejer har sandsynligvis maskiner, der kan klare jobbet. Skal du have flyttet materiale rundt på grunden, kan det være en minidumper eller en dozer, du skal have fat i. Står du på en byggeplads og skal have flyttet kæmpe læs, kan du gå en størrelse op i dumper.

Det kan være en fordel af have lejet en container til dit byggemateriale, med mindre du skal bruge det et andet sted på grunden. Dertil er minidumperen særligt god, selvom du også kan bruge en gravemaskine med en skovl på.

Når du skal have lagt nye belægninger

Når du har fået ryddet dit område, skal det gøres klar til belægning. Afhængigt af dit projekt, skal underlaget gøres jævnt. Det kan man gøre på flere forskellige måder med forskellige maskiner, og din lokale maskinudlejning kan være behjælpelig. Skal du have ordnet underlaget til at lægge nye fliser på terrassen, kan du med fordel leje en pladevibrator, så skal det nok blive fint og jævnt. Har du et underlag, du ikke vil have skal synke, for eksempel hvis der skal støbes et fundament, kan du bruge en stamper, også kaldet en jordloppe.

Skal du lægge asfalt, og vil du gerne have det fint og jævnt, kan du bruge en asfalttromle. Og står du og skal lægge sten på et større areal, er der ingen grund til at ligge på alle fire. Du kan nemlig leje en hydraulisk stenlæggemaskine, du kan sætte på en minigraver. Den kan let og nemt flytte store stykker fliser ad gangen.